www.tornbosvejs.dk
Kontakt Tornbosvejs
Udskriv
Sitemap

Sallingsundvej 24 | DK-6715 Esbjerg N | Tlf. 75158440 | Fax. 75158262

Specialet for vor virksomhed har lige siden den blev grundlagt af Wagn Tornbo været skære- og svejseudstyr. Som leverandør af udstyr og service til håndværk og industri blev der gennem årene opbygget en stor og trofast kreds af kunder i det syd- og vestjyske område.

Der skete løbende en tilpasning af varesortimentet. Ja, man kan nærmest tale om, at kunderne selv var med til at bestemme, hvilke produkter, der blandt andet, stadig er på hylderne den dag i dag. For Wagn Tornbo var mand for at skaffe kunderne det, de efterspurgte.

 

Den 1. april 2006 overtog Thomas Thomsen & Kaare Schultz Pedersen det dengang 26 år gamle firma, Tornbo Svejseteknik ApS i Esbjerg.

Firmaet skiftede ved den lejlighed navn til TornboSvejs.  Udvalget af driftsikre kvalitetsprodukter til svejsning og skæring blev hurtigt udbygget med nye stærke leverandøraftaler. Herunder en aftale om salg og service af Fronius kvalitetssvejsemaskiner.

Mange års erfaring i salg og service af udstyr til håndværk samt den metalforarbejdende industri var fælles for de to nye indehavere af TornboSvejs.

 

Thomas Thomsen var ved overtagelsen allerede et kendt ansigt hos de fleste af firmaets kunder. Han var gennem 12 år, indtil overtagelsen, ansat i Tornbo Svejseteknik med service og reparation som sine specialer.

Med sit indgående kendskab til firmaets produkter var Thomas mand for at levere første klasses service, så snart der var brug for det. Thomas har gennem alle år også været en efterspurgt mand når ”fremmede” mærker skulle repareres og bringes i funktion igen.

 

Kaare Schultz Pedersen kom ved overtagelsen til udefra. Med i bagagen havde han 17 års solid erfaring inden for salg og rådgivning i svejsebranchen. Han havde gennem årene opnået et meget indgående kendskab til Fronius svejsemaskiner, som TornboSvejs ved overtagelsen blev forhandler af.

I tillæg til sin mangeårige erfaring som sælger og rådgiver i svejsebranchen, havde Kaare også praktisk erfaring som udøvende svejser på montagepladser og offshore installationer herhjemme og i udlandet.

 

Siden overtagelsen er firmaet ført videre i samme ånd, men der har været mange nye tiltag.

Firmaet er flyttet og har fået 3 gange så meget plads at virke på.

Der er i dag 5 fuldtids ansatte i TornboSvejs.

Aktiviteterne er udbygget med salg og depot-funktion for AGA gas, import af blandt andet TRI-TOOL skærpeværktøj og ikke mindst salg af NST / NSSW(Nittetsu) produkterne.

I TornboSvejs sælger vi også fremover så kendte mærker som Fronius, Lincoln Electric, Oerlikon, Elga og Binzel.